Her er et overblik over nogle af de mest omtalte historier inden for IT, sikkerhed og kunstig intelligens fra det seneste døgn.
Datalæk hos spilgiganten Capcom rammer 11,7 millioner konti
Den japanske spiludvikler Capcom (bag spil som Resident Evil og Street Fighter) har bekræftet et hackerangreb mod sit fælles login-system "Capcom ID", som bruges til mange af virksomhedens online-tjenester. Angrebet har blotlagt e-mailadresser og kontooplysninger for mere end 11,7 millioner brugere, heriblandt hvornår kontoen blev oprettet, tidspunktet for sidste login og den IP-adresse (en slags digital "adresse" på internettet), der blev brugt ved sidste login. For 43 konti kom også fødselsdato, køn og land ud, og for 196 konti skiftede hackerne adgangskoden, så de rigtige ejere blev låst ude – Capcom har nu nulstillet dem igen. Selskabet oplyser, at almindelige adgangskoder og kreditkortoplysninger ikke er blevet ramt, og opfordrer brugere til at være ekstra forsigtige med mails, der ser ud til at komme fra Capcom. Læs mere.
Politi i 21 lande ruller massiv cyberkriminalitet op i Afrika
I en koordineret aktion kaldet "Operation Serengeti III" har Interpol og politimyndigheder i 21 lande – primært i Afrika, men også i USA – anholdt 1.462 personer og lukket ned for mere end 10.900 netværk af cyberkriminelle. Aktionen, der løb over sommeren og blev offentliggjort i denne uge, har også ført til, at over 105 millioner dollar i stjålne penge er blevet sporet og inddraget. Bag netværkene lå blandt andet falske investeringstilbud, ulovlig udvinding af kryptovaluta og såkaldt "phishing" – svindel-mails og falske hjemmesider, der narrer folk til at udlevere adgangskoder eller overføre penge. Mere end 65.000 ofre er identificeret, og det samlede tab vurderes til over 385 millioner dollar. Læs mere.
OpenAI er på vej mod en kæmpe pengerejsning forud for en børsnotering
Firmaet bag chatbotten ChatGPT, OpenAI, arbejder efter flere kilders oplysninger på at rejse op til 30 milliarder dollar i ny kapital fra investorer. Det skulle ske ved en samlet værdisætning af selskabet på hele 1.250 milliarder dollar – altså hvad investorerne vurderer, at hele virksomheden er værd. Investeringsselskabet Coatue ser ud til at stå i spidsen for runden, og investorer fra De Forenede Arabiske Emirater deltager også i en aftale, der samtidig kan give OpenAI adgang til mere regnekraft (computerkapacitet) i landet. Rejsningen kommer, mens OpenAI gør sig klar til på et senere tidspunkt at blive børsnoteret, det vil sige at sælge aktier i selskabet til almindelige investorer på en børs. Konkurrenten Anthropic, som står bag chatbotten Claude, arbejder ifølge samme kilder med lignende planer. Læs mere.
Microsofts AI klarer svære diagnoser bedre end læger i nyt studie
Microsofts AI-chef Mustafa Suleyman fortæller, at virksomhedens kunstige intelligens i et forsøg var markant bedre end praktiserende læger til at stille den rigtige diagnose i svære sygdomstilfælde. Systemet, der hedder MAI-DxO, fungerer som et "panel" af flere AI'er, der i fællesskab stiller spørgsmål til patienten, bestiller undersøgelser og diskuterer sig frem til en diagnose – lidt ligesom et hold af læger, der rådfører sig med hinanden. I et studie offentliggjort i tidsskriftet Science stillede systemet den rigtige diagnose i 83 procent af en række komplicerede sygdomsforløb hentet fra den anerkendte lægejournal New England Journal of Medicine. Til sammenligning ramte almindelige praktiserende læger, der arbejdede alene, kun rigtigt i 36 procent af tilfældene. Microsoft kalder det et skridt mod, hvad selskabet selv betegner som "medicinsk superintelligens", og vil nu afprøve systemet i praksis sammen med et hospital i Boston og Mayo Clinic. Læs mere.
Meta skal betale 25 milliarder dollar for at have vildledt brugere om deres privatliv
En domstol i den amerikanske stat New Mexico har idømt Meta, der ejer Facebook og Instagram, en bøde på 25 milliarder dollar for at have løjet om, hvor godt selskabet beskyttede brugernes data. Sagen stammer fra Cambridge Analytica-skandalen, hvor en personlighedstest-app for over ti år siden hentede data fra omkring 300.000 brugere og, via deres venner, i praksis fik adgang til oplysninger om op mod 87 millioner profiler – uden at de fleste af dem vidste det. Dataene blev dengang brugt til at bygge psykologiske profiler af vælgere uden deres samtykke. Dommeren skrev i sin afgørelse, at Facebook havde lovet brugerne, at de selv havde kontrol over deres data – og at det var forkert. Meta kalder dommen forkert og vil appellere. Læs mere.